Andre emner​

Hvilende øjne

Rhododendron bryder gerne fra gammelt ved. Der kan komme nyvækst hvor som ­helst på stammen, også helt nede ved jorden. Især efter en kraftig beskæ­ring i maj, eller hvis der fældes store, skyggende tæer mod syd, så planterne får mere lys. De fleste træer er ikke i stand til at udvikle nyvækst på denne måde. I naturen har denne forskel stor betyd­ning efter en skovbrand. Der, hvor rhododendron gror i blandet skov, 'kæmpes' der om hver lille solstråle. Efter en brand skal birk, gran og fyr etablere sig påny, frø skal bringes til af vind eller fugle. Rhododendron overlever i reglen en skovbrand. Efter den første sommer kan de allerede være 60 cm høje. Døde grene og kviste fjernes når som helst. Er man i tvivl, skærer man rn lille flig af barken, kan man ikke se det grønne vækstlag (Kambium) så er der ingen liv på det sted.

​​

For sen beskæring

Enhver beskæring af levende grene og kviste 'opfat­tes' af planten som signal til at sætte nyvækst i gang, hvis der i øvrigt er lidt varme i vejret. Sen nyvækst er en ekstra risiko. Hvis det nye løv ikke er afhærdet når den første frost sætter ind, kan bladene svides helt af. Man bør, alt efter ejerens risikovillig­hed, ikke skære senere end sidst i maj men bedst i april-. Stor­blomstrende sorter vil kun sætte blom­sterknopper af på de kviste der har fået lov til at gro videre.

Afhærdning

Når vinteren nærmer sig, trækker stedsegrønne planter vand ud af vævet, især væsken i celler­ne, hvor der finder en koncentration af salte sted. Som bekendt fryser vand med et højt saltindhold ikke så let til is. Det gælder naturligvis ikke kun kog­salt, men her gælder det særligt plantens næringssal­te. Forud­sætning for denne vigtige proces er, at der har været tid, nærings­stoffer, lys og varme nok til at udvikle helt færdige blade.

Nyvækst i flere hold

​Som før omtalt, udvikles nyvæksten fra kviste uden blom­sterknopper noget tidligere. Derved ser man ofte to på hinanden følgende sæt af ny blade fra kviste med og uden blomster. En lun eftersommer kan igangsætte et ekstra, forsinket hold af blade, som har svært ved at blive helt færdig udviklet. Især mange stor­bladede rhododendron følger dette vækst­mønster. Mange småbladede bliver bare ved med at gro, så længe der er varme og lys. Længere mod syd er somrene længere, derfor vil den samme plante udvikle sig ander­ledes der.

Forsinket vækst

På storbladede rhododendron ser man til tider nogle blade, der ikke er færdigt udviklede om efteråret. De har en lysere nuance end de øvrige, desuden kan bladstængelen være helt flad og skarpkantet. Årsagen hertil er til­syneladende ikke undersøgt.

 Det halv­færdige løv vil gå ubes­kadiget igennem en mild vinter.

Personlig vil jeg klippe disse efternølere af, inden foråret. Planten bliver mere kompakt af det. I løbet af august kan man anvende en magnesium­baseret bladgød­ning. Det vil fremskynde afhærd­ningen, så bladfarven bliver mørkegrøn i løbet af en uge eller to, hvis der er lidt varme i luften.

Grønalger

I overfladen af fugtig sphagnum udvikler der sig til tider et tæt lag af grønne alger. Meget unge planter kan ligefrem 'drukne' i dette slimede lag. De bør straks plantes om, evt. til et lidt mindre fugtigt miljø. Lidt ældre planter synes at være upåvirket af alger.

Ikke mindst i container­kulturer ( plastpotter) udvikler der sig ofte et centimeter­tykt lag af alger. Det fjernes med fingrene og de blottede rhododendron-rødder dækkes med et tyndt lag af fugtig sphagnum. Prøv evt med fransk piniebark.

Til slut lægger man et lag fransk piniebark, grannåle eller 'Leca Ærter' ovenpå. Dette holder alger væk.

Snegle

I fugtigt, halvmørkt miljø, kan snegle formere sig eksplosiv og blive meget generende. Sneglekorn er effekt­ive og er kun giftige overfor snegle. Der skal kun bruges 1 g per kvatrat­meter. En behandling er tilstrækkelig. Mesurol indeholder 1 % mercapto­dimethur.

Statens Planteavlsforsøg har anerkendt midlet. Forbruget er 10 kg pr ha (10.000 m2).

​​

Fugle

Solsorte roder som bekendt i jorden. Små planter kan i løbet af et øjeblik komme til at ligge ovenpå jorden. Fuglenet er naturligvis et sikkert middel, men er ikke særligt pynteligt.

Granitsten

Flade granitsten og grannåle holder solsorte væk og stabiliserer fugtig­heden under jorden. Der er altid masser af fugleliv i stedsegrønne haver og parker, men solsorte har ingen sans for sjældne botaniske samlerobjekter. Afdækning med fransk piniebark holder på fugtigheden og holder frøukrudt væk

​​

Firma:

​Klaus Hansens planteskole

CVR: 60215553

JEG KAN ALTID KØRE UD

OG UDRYDDE SKADELIGE

INSEKTER.MEGET HURTIG

ELEKTRISK SPRØJTE,

DEN ER

FÆRDIG PÅ ET ØJEBLIK.

PRIS = KR.10 PR MIN.

BRUG BISCAYA MOD

INSEKTER I

RHODODENDRON

Adresse:​

​Skandrups Alle 60

Hareskovby

3500 Værløse

Furesø Kommune

Kontakt:​

Tlf.: 44 98 95 61

Mail:   klaus34hansen@gmail.com