Hvad er en art?​

​Bølgerne går meget højt, når

 rhodo­dendronsamlere og botanikere 

disku­terer, om en eller anden plante er 

en art.

Det er ingenlunde tilstræk­keligt,
at planten findes i naturen.

Sagkund­skabens definition på en art er utve­tydig: En art er en gruppe planter, der ved formering tenderer mod reduk­tion. Reduktion er en formindskelse af den spredning, der er i den pågældende plantegruppe. Sagt på en anden måde, hvis man lader denne plantegruppe passe sig selv, helt adskilt fra andre plan­ter, skal forskellighederne mellem de enkelte individer være blevet mindre efter en ikke nærmere defi­neret tid. 

Denne test bliver sjæl­dent udført. Det tager ganske enkelt for lang tid. Planten skal have et navn, når den er opdaget. Botanikere og taxonomer kaster kravet om streng videnskabe­lighed bort. I stedet for, ser man på be­standen i naturen, for at finde en population af meget ens indi­vider. Finder man en sådan, 'vurde­rer' eller 'skønner' man, at denne gruppe nok har været der meget længe.

​Spirituel kontakt

​Den rene art fra de fjerne, util­gængelige bjergeg­ne har en ganske særlig tiltrækning. Et pust fra en fjern fortid syntes at udgå fra disse 'uforfalske­de' planter, hvis man har forståelse for det. De repræsenterer noget i naturen - som har gennem­løbet en ufattelig lang udvikling - uden menne­skelig ind­griben.

De er udtryk for fortid. En dag går dette perspek­tiv op for os - og måske rydder vi vores plantesam­linger for menneske­skabte kunstpro­dukter til fordel for den ægte, uforfalskede natur -hvis den da så længere er til at skaffe.

Gengivelse med kildeangivelse tilladt

Den rene videnskab

Botanikere er ikke ansat af gartnere og haveejere til at holde orden på deres vækster. Det skal man nu være godt tilfreds med. Videnskabens væsentlige mål er at beskrive virke­ligheden. Hybrider synes ikke at være virkelige i botanisk for­stand.

Derfor har botanikerne vedtaget, at hybrid­ernes navne skal angives i citations­tegn = "XXX".

De skal formodentlig forstås som tegn på forbehold.

Botanisk orden

I naturen ser man den mangfoldighed, planter udvikler sig med. Ofte ser en rhododendronart anderledes ud, hvis den gror i en anden højde. Fore­komster, der har været adskilt fra hinanden af dale og bjerg­tinder i millioner af år, har også et lidt ander­ledes udse­ende. Naturen er fyldt med hybrider.

​​Hvor meget skal der til, før man kan sige, at det er en anden art?

Vandrer man op ad bjerget, mindskes bladstørrelsen på den samme art ofte. Afkom af de høje fore­komster får også mindre blade, når de kommer ned til vores lavland. 

Blomster­farven varierer på mange arter, ikke på en sådan måde, at de skifter farve fra år til år, men sådan, at artens blomsterfarve er ander­ledes, eftersom hvor den gror. 

Visse arter har helt forskellige blomster­farver på samme sted. Gartnere bryder sig bestemt ikke om, at planter med samme navn kan være så forskelli­ge. 

Næsten alle egenskaber er udsat for varia­tioner, derfor udvælges ofte den mest attraktive plante, som så for­meres vegetativt. Det vil sige, at der ikke kan anvendes frøfor­mering, hvis man vil have en vellignende kopi.

Clonede arter

Formeres en art vegetativt, kaldes afkommet en clon. Udvælgelsen eller selek­tionen, som normalt foregår for­inden, kan være foregået på De Britiske Øer, hvor vinteren er lun og sommeren fugtig. Selektionen er almindeligvis udført med den største omhu, men har naturligvis ikke været udført med henblik på klimaet i andre lande. 

Alligevel er der mellem 110 og 300 arter og varie­teter, der trives glim­rende i danske haver, men så er alle tænkelige former og navn­givne cloner talt med. Nye indsam­linger udføres til stadig­hed. 

De hjembragte frø bliver sået og selekteret til gavn for alle, der holder af at dyrke planter fra fjerne og utilgængelige egne i deres haver. Denne meget tidskrævende proces afslører til tider, at den plante, vi har anset som typisk for arten, ved nærmere under­søgelser er en outsider. 

Desuden er det meget tænkeligt, at der indenfor en art findes indivi­der, der tåler det danske klima meget bedre. Det har altid været god latin, at de højeste forekomster automatisk var de mest hårdføre. Denne antagelse er ikke holdbar mere.

Ny, velunderbygget teori

Rhododendron, som findes i centru­m for popula­tionen for en bestemt art, har haft de bedste forhold i flere mil­lioner år. 

Derfor findes der her en større spredning i de arvelige egenskaber, end hos arts­fæller, der er drevet ud på den yderste grænse af deres eksi­stens­muligheder. 

Anvender man frø fra dette centrale område, vil udvalget være bredere. Man kan for­mode, at der ved selek­tion fremkommer eksemplarer, der udvikler nyvækst lidt senere end de kendte former. Herved kan man forhindre, at senfrosten slår planter ihjel.

​​

Markstudier

Visse arter udviser en meget lille spredning i naturen. Andre har en betydelig spredning, det vil sige, at de enkelte individer afviger fra hinanden. Dette giver problemer med at beskriver artens egenskaber. 

Af­grænsning af artens egenskaber er vanskelig, og kan kuldkastes, når der opdages planter, som lukker hullet mellem to grupper af rhododen­dron, der har fået hver sit navn. 

En art skal naturligvis kunne identificeres utvetydigt. Meningen med navngiv­ningen er at skabe orden. Derfor skal en gruppe plan­ter, som ikke på en utvetydig måde kan adskilles fra hinanden, have et fælles artsnavn.

Naturlige størrelser

Især i Asien findes meget store skove, hvor rhododendron gror op til 15 m med stammer omkring 60 cm. Jeg kan varmt anbefale en vandretur i sådan en imponerende vegetation, når vejret er til det (marts og april).

Medicin

Rododendron aureum anvendes som teerstat­ning og røgelse. Desuden tilskrives R. aureum en medicinsk virk­ning. Forsigtighed må dog til­rådes. 

Der er måske tale om en for­giftning med bevidstheds­forstyr­rende virk­ning. Mindst et dødsfald er veldoku­menteret, offeret indtog bladafkog over lang tid.

Brug lup

De lepidote rhododendron, der som oftest er småbladet, er dem, der er for­synet med små 'venti­lations­spjæld', kaldet skæl. De ses bedst under lup og findes på blad­under­siden. Ved arts­bestem­melse kan man have behov for at vurdere afstan­den mellem skæl­lene og deres dia­meter. De lepi­dote lader sig kun meget van­skeligt krydse med de elepidote. 

Det viser, at der er bety­delig afstand i den genetiske kode for de to grup­per.

'Latinsk græsk'

Mange 'latinske' plantenavne er græske ord. Uheldigvis skal bogsta­ver udtales anderledes, hvis ordet har græsk oprindel­se. De græske ord er forlenet med latinske endelser og bøjes efter latinske regler. Det får naturligvis 'ustuderede' til at tro, at det er et latinsk ord.

Linné gav beklageligvis ikke regler for udtalen af plante­navne. Man behøver jo ikke sætte tryk på en bestemt stavelse. Udtal blot med jævnt tryk-.

I Centraleuropa udtales latin som om det var tysk. Eksempelvis er et i altid et i. 

Engelstalende prøver at udtale latin på engelsk.

Her kommer det an på, hvor 'i et' findes i ordet.

Rhododendron wardii har som mange andre latinske ord to ' i er' til slut. Det sidste 'i' bliver derfor til lyden 'ej'. Forekommer 'ierne' inde i ordet har engelstalende ingen regel.

På 'dansk gartnerlatin' udtales ch som k.

Carl von Linné (1707-1778)

Svensk botaniker, læge og zoolog.

Han var sin tids bedste botaniker og han var også kendt for sine​

store sprogkundskaber.

Han bragte orden i navnene på planter og dyr.​​

​Det må siges at være svensk beskedenhed, det hul er alt hvad der bliver vist frem.

​    Højbed af sphagnum

Firma:

​Klaus Hansens planteskole

CVR: 60215553

JEG KAN ALTID KØRE UD

OG UDRYDDE SKADELIGE

INSEKTER.MEGET HURTIG

ELEKTRISK SPRØJTE,

DEN ER

FÆRDIG PÅ ET ØJEBLIK.

PRIS = KR.10 PR MIN.

BRUG BISCAYA MOD

INSEKTER I

RHODODENDRON

Adresse:​

​Skandrups Alle 60

Hareskovby

3500 Værløse

Furesø Kommune

Kontakt:​

Tlf.: 44 98 95 61

Mail:   klaus34hansen@gmail.com