J

​JEG KAN ALTID KØRE UD OG UDRYDDE SKADELIGE

INSEKTER.MEGET HURTIG ELEKTRISK SPRØJTE, DEN ER

FÆRDIG PÅ ET ØJEBLIK.

PRIS = KR.10 PR MIN.

BRUG BISCAYA MOD INSEKTER I

RHODODENDRON

http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/ECA8F2DF-DABF-496B-938B-4B8CFACDC519/0/7944_6_Mikronaeringsstoffer_praesentation.pdf​

Gødskning af rhododendron med makronæringsstoffer.

Rhododendron har som andre planter brug for en række næringsstoffer, bl.a. de såkaldte makronæringsstoffer N (kvælstof), P (fos­for), K (kalium), Mg (magnesium) og Ca (calcium).

Da Rhododendron er surbundsplanter stiller de lidt specielle krav m.h.t. ernæringen. De er bl.a. ret følsomme overfor høje koncen­trationer af næringssalte i jordvæsken, og formodentlig også føl­somme overfor høje koncentrationer af calcium-ioner. Koncentrationen af næringssalte i jorden kan måles, ved at man måler jordvæskens elektriske ledningsevne, idet ledningsevnen vokser med stigende koncentration af salte. Ledningsevne måles i milli-Mho (mMho) eller milliSiemens (mS). I vækstsæsonen synes en led­ningsevne på 0,5-1,4 mS at være den rette for dværgrhododendron, mens 1,5-2,5 menes at være passende til storbladede Rhododendron.

Ved mangel på næringsstoffer eller ved ubalance stofferne imellem reagerer Rhododendron som andre planter ved misvækst eller ved mangelsymptomer.

Surbundsplanter er fra naturens side vant til lavt pH og et rela­tivt næringsfattigt miljø, forstået på den måde, at der ikke er store koncentrationer af næringsstoffer tilstede. Der er snarere tale om en konstant frigivelse af næringsstoffer fra jorden, så der er et konstant "flow" af næring i en lav koncentration.

Disse forhold skal der tages hensyn til, når vi gødsker Rhododen­dron. F.eks. ved at tilføre gødningen i opløst form i vandingsvan­det, frem for enkelte massive tildelinger af fast gødning.

GØDSKNING.

Ved mikrobiologisk aktivitet i jorden bliver organisk bundne næringsstoffer gjort tilgængelige for planterne. I det tidlige forår er jorden imidlertid kold, og denne omsætning temmelig lille. Endvidere er en del næringsstoffer blevet vasket ud af jorden i vinterens løb, hvorfor der i det tidlige forår i humusrig jord kan måles ledningstal så lave som 0,05 mS. Det er kun lige nok til, at planten overlever.

Behovet for tilførsel af gødning ligger derfor i april, maj og juni, hvor blomstring og skudtilvækst skal i gang. Da næringstil­skuddet helst skal være tilgængeligt straks, benyttes letopløse­lige salte, frem for langtidsvirkende gødninger.

Da de fleste rhododendrondyrkere er henvist til at bruge kalkhol­digt vandingsvand, kan dette med tiden medføre en pH-stigning i surbundsbedet. Dette modvirkes ved at tilføre hovednæringsstof­ferne (N,P,K & Mg) som surtvirkende kemiske forbindelser, f.eks. sulfater. Anvendelsen af disse forbindelser er medvirkende til en pH-sænkning og bevirker bl.a. en udfældning af calcium-ionerne med sulfatresten til det tungt opløselige calciumsulfat (gips). Et fornuftigt mængdeforhold mellem de enkelte næringsstoffer er for rhododendron følgende:

N:P:K:Mg4:1:2:0,5.

Hvis man regner med, at de fleste næringsstoffer er vasket ud af jorden om foråret, så man "starter på en frisk", bør tildelingen af næringsstofferne ske i dette forhold.

Udstrøning af fast gødning bør., som før nævnt, i vid udstrækning undgås. Bl.a. fordi det bevirker en høj koncentration af nærings­salte i de allerøverste jordlag, hvor rhododendron har sine mest aktive rødder. Gødningen bør derfor opløses i vand, så man får en 1 0/00 gødningsopløsning (100 g gødning i 100 1 vand). Unge planter eller følsomme højfjeldsarter bør ikke vandes med en stærkere opløsning end 0,5 0/00, mens store veletablerede cataw­biense-hybrider godt kan tåle op til 2 o/oo i gødningsvandet. Der kan f.eks. passende anvendes 40 1 gødningsvand/m2, hvilket svarer til 40 mm vand. Denne tildeling kan ske ca. hver 3. uge i hele vækstperioden.

Ældre rhododendron synes bedre at tåle en udstrøning af gødnings­salte. Man fordeler først et lag frisk spagnum oven på bedet som top-dressing. Derefter udstrøs gødningen, og der vandes med mindst 40 mm vand. Der anvendes 1 kg gødning/30 m2 ca. hver 3. uge i vækstperioden. Udvoksede catawbiense-hybrider tåler 3 gange så meget.

RF Samlemappe

2.6.1. side 2

Sep. 1987

Efter 1. Juli børman af hensyn til skudafmodningen holde noget igen med kvælstoftilførslen. Der er kun ulemper forbundet med at fremprovokere kraftig nyvækst sent på sommeren. Har man grannåle eller andet organisk materiale iblandet sit spagnum, vil mikroor­ganismernes omsætning af dette materiale være så stor i eftersom­meren, at planterne stort set bliver forsynet med, hvad de har brug for, til afslutning af skuddene, forvedning af disse samt dannelse af blomsterknopper.

For at undgå svidning af rødderne bør stærkt udtørrede planter altid vandes med rent vand, før de gødes.

Kontrol af ledningstal.

Man kan måle ledningstal i jordvæsken i sin spagnum ved at fylde et kaffefilter op med spagnum, hælde regnvand igennem indtil der er en lille kopfuld, og derefter måle ledningstallet i væsken med en dertil indrettet måler.

Kontrol af vandingsvand.

Råvandets kvalitet kan give anledning til problemer. Hos de offent­lige vandværker kan man få en analyse af det leverede vand. Følgen­de stoffer er giftige for planter, når der er større indhold end anført:

Frit chlor:5 ppmBor: 2 ppm

Chlorid: 75 ppmMangan: 2 ppm

Fluor:2 ppmppm= parts per million,

milliontedele.

Indholdet af calcium i råvandet kan være et problem. Følsomme arter bl.a. de alpine arter tåler dårligt calcium. Det skyldes, at vilde uforædlede surbundsplanter ikke er vant til højt indhold af calcium i jorden, og derfor ikke har en mekanisme, der setter dem i stand til at bremse optagelsen af Ca. De optager derfor nemt mere, end de har brug for. Denne luksusoptagelse af calcium bevirker en ubalance i ernæringen, hvilket fører til symptomer, der ligner tegn på jern­mangel.

Et almindeligt eksempel på grundvand indeholder f.eks. 240 mg CaO/1 ft 170 mg Ca/1, hvilket svarer til en hårdhed af vandet på 24 dH. (1° dH = 1 hårdhedsgrad ~10 mg Ca /l. Dette indhold giver alene an­ledning til en ledningsevne på ca. 1 mS.

Indholdet af calcium er stort set uønsket, men kan fjernes ved til­sætning af oxalsyre til vandet, hvorved der udfældes det tungt op­løselige calciumoxalat. Der anvendes 2,25 g oxalsyre pr. 1°dH pr. 100 1 vand. D.v.s. ved en hårdhed på 24°dH anvendes til 100 1 vand: 2.25 g oxalsyre/ dH x 24°dH = 54 g oxalsyre.

Udfældning af calcium med oxalsyre sker hurtigt, idet bundfaldet sam­ler sig i løbet af et par timer, hvorefter vandet er klar til brug. Hvis der er tilsat præcis den mængde oxalsyre, der skal til for at udfælde calciummængden i vandet, er dette efter udfældningen neutralt, og med en ledningsevne på ca. 0,4 mS.

Forkert adresse.

Megen misvækst tilskrives ofte for lidt eller for meget kunst­gødning, hvilket kan være helt uden grund. Her nogle få eks.: Krøllet nyvækst om foråret skyldes sen nattefrost.

_

Ringe tilvækst og dårlig forgrening har ofte sin årsag i helt forkert jord, fremmede grådige rødder eller for dyb plantning.

Visne bladspidser kommer næsten altid af akut vandmangel.

Små sorte og gullige pletter er insektangreb.

Manglende knopsætning skyldes ejerens urimelige forventninger.

Visne blomsterknopper hænger sammen med for hård frost eller svampeangreb.

Mikronæring.

Foruden de nævnte hovednæringsstoffer, har alle planter et be­hov for en række metalsalte, hvilket kort skal omtales.

Mangel på mikronæringsstoffer bevirker foruden ringe vækst, at nerverne i bladfladen fremtræder i en mørkere grøn nuance end resten af bladet. Herved dannes det karakteristiske "sildebens­mønster". Dette ses bl.a. når jorden ikke er sur nok, da mikro­næringsstofferne da bliver utilgængelige for planterne. I så fald kan det hjælpe at omplante i frisk spagnum. Ved de første symp­tomer sprøjtes der straks med 1% magnesiumsulfat og 0,1% urea. Denne virkningsfulde behandling fungerer kun ved lufttemperatu­rer over 10°C, og gentages efter regn, indtil bladfarven er ens­artet grøn. For en øget virkning kan tilsættes et afspændingsmid­del, f.eks. 10 ml Lissapol Plus til 10 liter sprøjtevæske. Størsteparten af de relevante stoffer kan tilføres med 0,1 g af mikronæringsgødningen "Fetrilon Combi 3" pr. liter vandingsvand.

Praktiske vink.

Ingen har lyst til at slæbe rundt med flere hundrede liter vand. Den billigste løsning består af en gammel vintønde uden lag, som placeres lidt højt og fyldes med vandslangen. Gødningen røres først op i en mindre mængde vand og tilsættes under omrøring. Nu kan det meste tappes af igen med den samme slange, vandet løber bare den anden vej så lange udløbet er lavere end vandspejlet i tønden.

Med lidt fingerfærdighed kan man montere en springvandspumpe, derved bliver det muligt at anvende en bruser for enden af slangen. Fremgangsmåden giver så fine resultater, at dillen kan brede sig til forsyning af også helt andre vækster. Gødningskoncentrationer under 0,2% skader ikke bladene, heller ikke i fuld sol. Tværtimod vil nogen næring blive optaget di­rekte, især hvis rodsystemet er lidt underudviklet.

Osmocote er den mest effektive kunstgødning til udstrøning eller iblanding. Noget dyr men meget effektiv, flere typer til forskelige jordtyper.

Klaus Hansen

Hareskovby

​Beskrivelse af mikronæringsstoffer findes på

denne link:

​http://www.gartneriraadgivningen.dk/NR/rdonlyres/ECA8F2DF-DABF-496B-938B-4B8CFACDC519/0/7944_6_Mikronaeringsstoffer_pr

aesentation.pdf

Litteratur.

F. Penningfeld & P. Kuzmann: Handbuch des Erwerbsgartners Hydrokultur und 

Torfkultur

H. Vogel Azaleen, Eriken, Kamelien

Finn Knoblauch Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

Medd. nr. 1152, 1156, 1669

Dr. G.Krzysch Blattdungung mit Mineralsalzen

Tech. Universität, Berlin.

​​

Firma:

​Klaus Hansens planteskole

CVR: 60215553

JEG KAN ALTID KØRE UD

OG UDRYDDE SKADELIGE

INSEKTER.MEGET HURTIG

ELEKTRISK SPRØJTE,

DEN ER

FÆRDIG PÅ ET ØJEBLIK.

PRIS = KR.10 PR MIN.

BRUG BISCAYA MOD

INSEKTER I

RHODODENDRON

Adresse:​

​Skandrups Alle 60

Hareskovby

3500 Værløse

Furesø Kommune

Kontakt:​

Tlf.: 44 98 95 61

Mail:   klaus34hansen@gmail.com